Særligt om ipé og hårde træsorter: Hvorfor opstår der pletter efter rensning?

Ipé og andre hårde træsorter er meget slidstærke, men kræver korrekt vedligeholdelse for at bevare en flot og ensartet træterrasse over tid. Det er helt normalt, at ipé og hårdttræ med tiden patinerer og får en grålig eller sølvfarvet nuance. Denne farveændring skyldes påvirkning fra sollys, UV-stråling, fugt og luft.

I det danske klima er det helt naturligt, at alger, svampe og lav sætter sig på hårdttræssorter. Den naturlige sammensætning i træet kan danne næringsrige områder, hvor disse organismer lettere får fodfæste. De områder, der er dækket af alge- og lavbelægninger, modtager ikke den samme mængde sollys og UV-stråling som resten af terrassen, og det fører til ujævn ældning. Når en ipé-terrasse eller anden hårdttræsterrasse renses, fjernes disse alge-og lavbelægninger, og den ujævne ældning kan blive synlig. Det resulterer ofte i såkaldte "leopardpletter" – ujævne skjolder og område med pletter, hvor træet har været forskelligt eksponeret for sol og vejr. Det kan sammenlignes med solcreme: Sollyset har ikke kunnet trænge ned i træet på samme måde som det øvrige, og når belægningen vaskes af, fremstår området mørkere og giver indtryk af pletter og ujævne skjolder.

Det er vigtigt at understrege, at disse farveforskelle ikke er et resultat af selve rensningen, skumbehandlingen eller efterbehandling, men af de naturlige forhold og træets biologiske sammensætning – særligt indholdet af garvesyre og områderne som er næringsrige for alger, svampe og lav.

Derfor anbefaler vi regelmæssig vedligeholdelse af ipé- og hårdttræsterrasser, f.eks. årlig skumbehandling eller rens, for at forhindre opbygning af alger, lav, snavs og fugt.


Gælder det kun for ipé og andre hårdtræssorter?

Fænomenet med pletter, skjolder og ujævn patinering efter rensning kan forekomme på flere typer træterrasser – især dem lavet af hårdttræ. Det er dog mest udtalt ved træsorter med et højt indhold af garvesyre og næringsrige områder.

Det ses typisk ved træsorter som:
  • Ipé, cumaru, jatoba, massaranduba – meget højt garvesyreindhold, mørk og tæt struktur
  • Teak – rig på både olie og garvesyrer
  • Lærk, fyrretræ, douglasgran – lidt blødere, men stadig med tydelige farveændringer ved vejr og rens
  • Eg – højt garvesyreindhold og tilbøjelig til mørke udtræk
Det forekommer særligt ved træsorter, hvor patineringen normalt er ensartet, hvilket gør farveforskelle og pletter mere synlige end f.eks. på lærk eller fyr, hvor strukturen og ældningen er mere varieret.

Vi tager forbehold for tastefejl samt ændringer eller udgåede produkter og ydelser. Oplysningerne under ofte stillede spørgsmål er generelle og vejledende og dækker ikke nødvendigvis alle individuelle tilfælde eller særlige forhold.

Fik du svar på dit spørgsmål? Tak for feedback Der opstod et problem

Har du stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os