Hvorfor er der farveforskel på fliserne efter rens?

Misfarvning eller farveforskelle – især under udhæng, carporte eller lignende – skyldes ofte, at overfladen ikke har været udsat for samme slitage som resten. Når vi renser, bliver denne forskel tydeligere, fordi snavs og alger fjernes, og det rene udtryk fremhæver kontrasterne.

Der kan også være forskel i flisernes udseende, hvis visse områder har været beskyttet mod sol, regn eller slid gennem længere tid. I sådanne tilfælde vil der være risiko for, at farveforskellene forbliver synlige, også efter rens. Hvis du har haft krukker, møbler eller andet stående på dine fliser, kan der ligeledes opstå en forskel i farven, når overfladen renses.

Derudover kan der forekomme udtræk af mineraler på eksempelvis natursten, som giver plamager i mørke, orange eller andre nuancer, der kan være meget synlige. Et andet naturligt fænomen er salpeterudtræk, som typisk viser sig som hvide, kalklignende plamager på overfladen.

Disse udtræk er naturlige og skyldes materialets opbygning, og de forsvinder ofte gradvist over tid, når fliserne udsættes for regn og vejr.


Vi tager forbehold for tastefejl samt ændringer eller udgåede produkter og ydelser. Oplysningerne under ofte stillede spørgsmål er generelle og vejledende og dækker ikke nødvendigvis alle individuelle tilfælde eller særlige forhold.

Fik du svar på dit spørgsmål? Tak for feedback Der opstod et problem

Har du stadig brug for hjælp? Kontakt os Kontakt os